Skønne rekreative områder

Området ved Nørrebro Station er udover sin livlige atmosfære og mange indkøbsmuligheder fyldt med naturskønne områder for store og små. De grønne områder giver dig mulighed for at komme ud i naturen og slappe af i beroligende omgivelser tæt på byen og din bolig.

Gå en tur på Assistens Kirkegård

Assistens Kirkegård er en stor og hyggelig kirkegård, hvor mange går en tur, eller tager en slapper på en af de mange græsplæner. På kirkegården ligger nogle af Danmarks mest berømte personligheder som H.C. Andersen og Søren Kierkegaard. Nyd roen på de fredfyldte stier omgivet af smuk natur, og udforsk de historiske gravsteder.

Shopping og smagsoplevelser nær Jægersborggade

Området omkring Nørrebroparken og Jægersborggade er en charmerende del af Nørrebro. Gaden er kendt for sine mange niche- og specialvarebutikker, kunstgallerier, design- og vintagebutikker, bagerier, kaffebarer og små, hyggelige restauranter. Gå på opdagelse i de lokale butikker, nyd en kop kaffe, eller prøv en af de mange forskellige delikatesser.

Slip børnene løs på Superkilen

Superkilen er et stort parkområde, der ligger i Mimersgadekvarteret. Superkilen inkluderer Den Røde Plads, Den Sorte Plads og Den Grønne Park. Området er kendt for sin mangfoldighed og er blevet designet med input fra forskellige kulturer og nationaliteter. Her finder du bl.a. legepladser, boldbaner, skateboardbane, Nørrebrohallen med badmintonbaner, installationskunstværker og opholdsområder. Cykelstierne langs Superkilen gør det nemt at komme rundt.

Gode muligheder for at bevæge sig

Udover Superkilens store områder, der er fyldt med aktivitet, er der mange andre muligheder for at få gang i kroppen. Nørrebrohallen byder på badmintonbaner, der nemt kan bookes på hjemmesiden. Der er flere skateboardbaner, boldbaner og legepladser, hvor børnene kan brænde krudt af. Af foreninger kan bl.a. nævnes Stevnsgade Basketball og fodboldklubben Nørrebro United, der har hold til børn og voksne.

Lygten Bazar giver dig smag på livet

I den store bazar kan du gøre en masse kulinariske og eksotiske indkøb. Supermarkedet er fyldt med en masse spændende varer fra hele verden, hvor der især af specialiteter fra de arabiske, tyrkiske og asiatiske køkkener. Bazaren byder bl.a. på et kæmpe udvalg af krydderier, frugt og grønt, slagter og fiskehandler. Og det bedste af det hele er, at det hele er samlet under ét tag.

Gør et loppefund

Nørrebro lægger ofte grund til store loppemarkeder. Det Grønne Loppemarked finder sted 8 søndage i løbet af året, og her kan du bl.a. købe grønt, surdejsbrød, plantebaseret morgenmad og frokost. Loppemarkedet har en mission om at bekæmpe brug-og-smid-væk-kulturen, og de mange stande bliver besøgt i stor stil. På Den Røde Plads og Den Sorte Plads er der også ofte loppemarkeder.

Kom hurtigt rundt på cykel eller offentlig transport

Når du bor i Terrassehaverne, er det nemt at komme rundt til fods eller på cykel. De nye lejeboliger har en central og praktisk beliggenhed omgivet af gode indkøbsmuligheder og tæt på offentlig transport. Fra Nørrebro St. tager det kun 14 minutter at komme til Rådhuspladsen med metro.

Der afgår også buslinjer og S-tog, der nemt bringer dig rundt i Københavnsområdet.